Wines of Chile » Danese » 460 års historie

460 års historie

Vindruen (Vitis vinifera) ankom for første gang til Amerika med de første spanske missionærer. Selvom der var blevet plantet vinstokke i andre dele af regionen, fandt man først egnet jord til at producere vin-værdige druer, da stokkene kom til Chile i midten af 1500-tallet. Chiles første vingårde blev tilplantet med den spanske País-drue, som ligner den Californiske Mission-drue.

Rejser over Atlanten i 1800-tallet gjorde international udveksling mulig, og rige chilenere, som rejste til Europa, kom tilbage med først og fremmest franske skikke, mad, arkitektur og vindruer. Nye vingårde blev tilplantet med ædle franske sorter såsom Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec, Carmenere, Sauvignon Blanc og Semillon, og vindistrikterne tættest på hovedstaden såsom Maipo, Rapel og Aconcagua blomstrede op.

Det altødelæggende udbrud af phylloxera, som skabte voldsom krise i Europa, var godt for Chile, som aldrig er blevet agrebet af dette insekt. Europæiske vinproducenter, som havde mistet deres vinmarker i hjemlandene, emigrerede til den Nye Verden og bidrog til væksten i Chiles voksende industri.

1990’ernes nyligere verdensomspændende vinboom placerede endnu engang Chile i rampelyset pga. dets fremragende vine til meget overkommelige priser. Mens interessen for chilensk vin voksede, udvidede Chile dets vinmarker og gjorde en ny opdagelse. I 1994 fandt man Bordeaux-sorten Carmenere gemt imellem stokkene på Merlot-vinmarkerne. Man troede, man havde mistet den til phylloxera-krisen, men fordi den havde fundet vej til Chile inden udbruddet, forblev den i sikkerhed, sund og rask godt gemt i de chilenske Merlot-vinmarker.

Chilensk vin er kommet langt på 460 år. Vingårdene har indlemmet den nyeste teknologi og grundig udforskning af nye og gamle områder har gjort, at vinproducenterne bedre kan udvælge det mest egnede miljø til druesorterne. Der plantes nu vin helt fra Elqui-dalen i nord til Malleco-provinsen i syd, og der eksperimenteres også endnu længere sydpå. Vinmarkerne breder sig over Andeskædens bjergsider og nærmer sig fortsat mere og mere havet, hvilket medfører stor variation i typen af unikke kvalitetsvine, der fortæller om deres oprindelse, som få vine i denne verden gør det.

Til trods for en næsten 500 år gammel vinproduktionsarv er Chiles vinindustri ung og frisk, og den udvikler sig frygtløst for at møde nutidens krævende verdensmarkeders behov. Man kan nu købe chilensk vin i mere end 90 lande på 5 kontinenter, og salget stiger fortsat sundt midt i disse stramningstider.

Klik her for mere information på engelsk.